Artikler

Vi skylder lærerne efteruddannelse

Lærere af i dag kan ikke nøjes med faglig formidling. Deres succes er afhængig af at kunne arbejde med kommunikation og relationer.

Af Susan Harnow

Lærerne er blevet et udskældt folkefærd, og mange yngre lærere forlader faget på baggrund af utilstrækkeligheds følelser og udbrændthed.

Folkeskolen er vores største samlede uddannelsesinstitution og en grundpille i vores uddannelsessystem.

Lærerne er altså nogle af de vigtigste aktører i dette system, og vi skylder dem, at deres kompetencer matcher deres opgave.

Folkeskolens vigtigste fokuspunkt lige nu er behovet for den øgede rummelighed.

Rummeligheden afkræves både i forhold til almindelige børn og børn med særlige vanskeligheder.

Både lærere og forældre mærker i dag at den traditionelle form for autoritet ikke længere slår til.

Børn af i dag kræver forklaringer og mening med tingene, hvilket samfundet på den lange bane vil få stor glæde af.

Det kræver til gengæld at læreren (og forældrene) er anderledes klædt på, fordi børnene stadig har brug for voksne, der kan påtage sig ansvar og styring. En lærer skal i dag derfor vide langt mere om kommunikation og egne virkemidler i forhold til relationsopbygning.

En lærer skal kunne sikre miljøet i klassen, så alle føler sig tilpas og skal samtidig kunne forskelsbehandle, således at den enkelte bliver mødt i øjenhøjde.

En lærer skal mestre forældresamtaler, hvor der både skal kunne gives svære beskeder eller modstå kritiske holdninger til faget.

En lærer skal kunne afholde møder og invitere til debat og samtidig sikre at alle føler sig tilpas.

En lærer skal indgå i teamsamarbejde og kunne samarbejde med egne og andre faggrupper.

Vi har idag mulighed for testning af børn, der anderledes præcist kan beskrive børns kognitive vanskeligheder

Den stadigt stigende testning af børn bevirker alt for ofte anbefalinger fra børnepsykiatriske afdelinger, der sigter mod udskillelse fra folkeskolerne og mod mindre miljøer og små grupper med special pædagogisk uddannede lærere og pædagoger.

Forældre vil det bedste for deres børn og kæmper derfor ofte en brav kamp for det udskilte tilbud med kommunerne, der som regel har svært ved at have råd til disse særlige tilbud.

Denne kamp er ærgerlig på flere måder, dels er det utrolig vanskeligt som forældre at opleve at ens barn grundet økonomi ikke får, hvad man tror, det har brug for, dels er det udskilte tilbud måske ikke så god en ide, som man kunne tro.

Vi har nemlig gennem årene haft mange udskilte skoletilbud som med andre ord er tilbud til børn, som ikke kan rummes i folkeskolen.

Her kan børnene få endnu mere differentieret undervisning og mere individuelt tilrettelagt behandlingsplan.

Til gengæld lykkes disse institutioner ofte dårligt med at hjælpe børnene tilbage til folkeskolen.

Det er meget traumatisk for et barn at blive udskilt fra folkeskolen, og der er noget paradoksalt over at samle alle de børn, der har vanskeligheder ved at begå sig i folkeskolen i et lille specielt miljø og forvente, at det er der, de kan hente eksemplerne og forbillederne til at begå sig i det almindelige.

Det har stor betydning for et barns identitet at opleve sig som udskilt og som en, der ikke kan begå sig blandt kammerater og eksperter kan desværre påvise et at udskilt skoleliv ofte også betyder et udskilt arbejdsliv.

For begge grupper af børn gælder det at deres udviklingsbetingelser er langt stærkere i det almindelige miljø og at vi ved en kompetent tilgang også kan hjælpe dem hurtigere og bedre.

Vi har altså som samfund stor interesse både menneskeligt og økonomisk i at sikre, at alle børn kan gå i den danske folkeskole.

Dertil kommer at hvis vi kan matche lærernes uddannelses behov med den opgave vi stiller dem, vil vi se en faggruppe der kan genvinde deres selvrespekt og arbejdsglæde.

Vi vil se en lærergruppe, der vil føle sig kompetente og anerkendte og som derfor også vil få modet til nye og anderledes opgaver.

Lærere af i dag har brug for at få tilført nye kompetencer indenfor kommunikation og relationsdannelse, så de får en professionel tilgang til det at være i relation til andre.

Lærere skal kunne skabe relationer, skal kunne understøtte nye relationer og nye forståelser og via disse kompetencer skabe mulighed for læring.

Og alle elevers læringsniveau vil kunne stige – både de, der havde vanskeligheder og de, der blot havde potentiale for mere.

For glade og trygge børn lærer mest!

Susan Harnow er selvstændig konsulent og skriver pt på en master om læreres relationskompetencer.